Bliv MED-importør af vine fra Casa Setaro

Vulkanen Vesuv har mange højdepunkter, og I skal smage på de bedste
I lang tid har vi smagt på vine fra det skønne nord. Nu skal vi til sydens mytiske vine, der har mærkelige navne som ”Don Vincenzo” og etiketter med ord som ”Lacryma Christi”, bedst oversat ”Kristus tårer”.

De næste fire uger skal vi smage på vine fra Casa Setaro, der ligger på kanten af vulkanen Vesuv tæt på Napoli. Vi smager på fredage og lørdage fra den 27. august til og med den 18. september.


Det er store og helt specielle smagsoplevelser med en særlig mineralsk undertone. Ja, i enkelte af vinene er vulkanens svovl til stede i både smag og lugt, men stadig i balance, så det bliver en oplevelse – ikke en katastrofe…
Det er også videnskab og historie, fordi arkæologer har udtaget prøver fra gamle beholdere til vin og fundet ud af, at romerne i datidens Rom drak vine på druer med navne som Caprettone og Piedirosso. Netop de druer, som I skal smage, og som Lacryma Christi er en fælles betegnelse for.
Jeg skal nok – som altid – fortælle personlige anekdoter, fordi jeg kender Massimo og vingården Casa Setaro, der er en af de få vingårde, der stadig ligger på kanten af Vesuv i områdets skønne nationalpark.
Selvom vinbønderne i Italien har det bedre i takt med at pandemien aftager, kan Sweet Image Huset tilbyde jer gode rabatter, der stiger i takt med mængden og topper ved de 24 flasker, der gør jer til medimportører.

Her et lille udpluk af fristelserne:
En af mine trofaste kunder har prøvesmagt Munazei Rosato og beskriver den som en frisk laksefarvet rose med god balance i syre og en eftersmag af ubestemmelige syditalienske krydderurter, måske smagen af abrikoser og fersken, smagen af en sommeraften i Napoli.
Hvidvinen Munazei og Pietrafumante, en Spumante på Metodo Classico, er lavet på druen Caprettone, og det er faktisk længe siden, at jeg selv har smagt dem, så jeg glæder mig også!
Lacryma Christi del Vesuvio Doc Rosso Munazei er en helt ung vin fra 2020, og jeg lover jer, at den er eksplosiv i smagen – den buldrer bare løs, men ligesom en vulkan skal den nok blive mere afdæmpet over tid.
Fuocoallegro er lagret på en særlig slags lerkar, amphoraer, og resultatet er en flot vin i fin balance, men stadig meget… vulkansk!
Don Vincenzo Reserva er topvinen på 70 procent Piedirosso og 30 procent Aglianico. Glæd jer, også til rødvinen Terramatta, der er lavet 100 procent på druen Aglianico, som nogle mener stammer fra Grækenland. Smagen er intens og kraftig, men med mindre sødme end en Primitivo – nogle vil sige mere kalket.

SE DE FORDELAGTIGE
PRISER
HER

___________________________________________________________________


Det sker fredag fra klokken 16.00 til 18.00 og lørdag fra klokken 10.00 til 14.00.

Vi starter med vinene fra Casa Setaro fredag den 27. august og fortsætter 4 uger frem.